BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Betyder en klar definition af kerneopgaven og nære relationer til beboere og kollegaer meget for dig? Og vil du være en aktiv medspiller i et fagligt og tillidsfuldt arbejdsmiljø? Så se med her!
Lykkesminde er et mindre plejehjem, som er kendt for et godt sted at bo og leve for vores beboere, samt et godt arbejdsmiljø for personalet. Begge dele vægtes højt.
Vi har en klar definition af kerneopgaven, øget fokus på kommunikationen og samarbejdet. Og vi får løbende kollegial supervision og vidensdeling.
Du vil møde smilende og engagerede kollegaer, der vil være villige til at give dig en god og indholdsrig arbejdsdag, med risiko for latter.
Lidt om stillingen:
- Lige nu søger vi 2 social- og sundhedsassistenter, hvor den ene stilling er blandede vagter, mens den anden stilling er i fast aftenvagt
- Du har mulighed for at have indflydelse på dine vagter, og vi tager hensyn til dine ønsker og behov ift. dit privatliv
- Stillingerne er som udgangspunkt på 30-37 timer om ugen, men der kan aftales andet timetal hvis det ønskes
- Forventet ansættelses dato er 1. marts 2024 eller efter aftale
Særlige hovedopgaver:
- Du vil få et tæt samarbejde med plejehjemssygeplejersken og den praktiserende læge, bl.a. med faglig sparring og sundhedsfaglig opkvalificering
- Ligesom du vil få gode muligheder for at udvikle dine faglige kompetencer via kurser, e-learning mv.
Faglige kompetencer:
- Du kan arbejde målrettet med omsorg og pleje for vores beboere ud fra en rehabiliterende tankegang, dine faglige kompetencer og med kerneopgaven (beboerne) i fokus
- Du er ansvarsbevidst og god til at samarbejde med mange forskellige på tværs af faglighed
Personlige kompetencer:
- Du er tydelig, ansvarsfuld og handlekraftig og kan derved være med til at føre vores fælles aftaler ud i livet.
- Du lægger vægt på, at tonen i samarbejdet virker fremmende for tillid, respekt og åbenhed.
- Du kan være med til at bringe liv, glæde og nærvær, gerne gennem kreative tiltag, til glæde for såvel som beboere og kollegaer.
Arbejdsstedets adresse:
Jernbanegade 11, 9293 Kongerslev
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Lissi Kibsgaard Sørensen på tlf. 9982 3541 eller stedfortræder Sandra Søndergaard på tlf. 9982 3543 for at høre mere om stillingen.
Du har mulighed for at komme på besøg hos os – så du kan møde kommende kollegaer og opleve arbejdsfællesskabet
Ansøgningsfrist er den 4. januar 2024 - Vi holder løbende samtaler, dog senest i uge 3.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Jernbanegade 11, 9293 Kongerslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960536