BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Specialbørnehaven søger pædagoger til vores børnehus. Børnehuset er Rebild Kommunes § 83 tilbud. Vi søger pædagoger som er relationel kompetente og har gode specialpædagogiske kompetencer. Gerne på autismefeltet.
Vi har fokus på at være et dagtilbud med høj specialpædagogisk faglighed, vores børn skal blive så dygtige som de kan, trives og udvikle sig til hele og livsduelige mennesker, dette starter i vores børnehus. Vi ser det som væsentligt, at vi har en bred viden, interesse og kunnen indenfor autismepædagogik, udviklingspsykologi og mentaliseringsbaseret pædagogik. Vi arbejder ud fra en neurosekventiel pædagogisk tilgang, ligesom vi arbejder med low arousal.
Specialbørnehaven ligger pt. på Læringscenter Himmerland som er beliggende i Skibsted nær Terndrup, syd for Aalborg. Men børnehaven skal til foråret af 2025 flytte til Støvring.
Børnehuset er et §83 tilbud i Rebild kommune for børn i 0-6 årsalderen.
Børnehuset har pt. 17 børn i tre afdelinger.
Børnegruppen spænder bredt, fra børn med autisme til multiple handicaps.
Børnene har brug for støtte og skærmning og der vil være børn som har behov for massiv støtte gennem dagens aktiviteter.
Dine primære arbejdsopgaver er at tage ansvar for den daglige pædagogiske opgave i samarbejde med kollegaerne. Desuden skal du have skriftlige kompetencer og kunne begrunde pædagogiske tilgange skriftligt i handleplaner, samt fremlægge disse på møder omkring barnet både internt og eksternt.
Du er åben, nysgerrig, venlig og initiativrig, har let til humor og har en ydmyg indstilling til andre mennesker. Du er fagligt dygtig og ved, at alle børn kan lære, hvis de udfordres på den rigtige måde. Du har mod på at stå på egne ben. Du er følelsesmæssig robust, og ved, at den voksne bærer ansvaret for relationen.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Hvis du har yderligere spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte skoleleder- og dagtilbudsleder Kristian Kaffka på telefon 99 88 79 47.
Ansøgningsfrist
Mandag den 19. juni 2024 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler er den 25. juni 2024.
Stillingerne er en faste stilling på 37 timer ugentligt.
Ansættelse fra 1. august 2024.
Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelse.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Læringscenter Himmerland, Skibstedvej, 9293 Kongerslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060763