Kongerslev Auto slår alarm: Elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko

René Mikkelsen, indehaver Kongerslev Auto.
dato

70 procent af de kommende års bilkøbere forventer at vælge en elbil. Herskende myter om, at elbiler ikke har brug for service, får nu alarmklokkerne til at ringe hos Kongerslev Auto.

Ovenpå et rekordhøjt elbilsalg i 2023 viser en ny undersøgelse fra Bilbasen, Elbilkøberne 2024, at 70 procent af de danskere, der forventer at købe en bil inden udgangen af 2025, regner med at vælge en elbil. 

– Vi kan nu se, at langt størstedelen af forbrugerne har besluttet sig for en elbil inden for en overskuelig fremtid. Vi ser også, at der nu for alvor også er begyndt at blive handlet en del brugte elbiler, hvor det for relativt kort tid siden primært var nye eller næsten nye, siger Jan Lang, der er markedsanalytiker på Bilbasen. 

Selvom det generelt er en positiv udvikling, at der i de kommende år kommer markant flere elbiler på vejene, fravælger mange elbilejere regelmæssig service af bilen.

Det får René Mikkelsen, der er indehaver hos Kongerslev Auto, der er medlem af AutoPartner og en del af Det grønne e, til at råbe vagt i gevær. Ifølge ham har mange elbilejere nemlig en opfattelse af, at elbiler ikke skal vedligeholdes i samme grad som benzin- og dieselbiler, og derfor skipper mange den regelmæssige service. 

– Hvis elbiler ikke bliver serviceret på samme måde, som man gør med benzin- og dieselbiler, kan det godt blive farligt. Det er for eksempel vigtigt, at bremserne vedligeholdes, for der kommer hele tiden flere elbiler på vejene, og de vejer ofte et par ton, siger René Mikkelsen.                          

Elbilkøberne 2024 viser også, at det er den grundlæggende opfattelse hos 84 procent af de adspurgte, at en elbil er billigst at eje på sigt. For at det skal holde stik, er regelmæssig service ifølge René Mikkelsen dog nødvendig.

– Det kan hurtigt gå hen og blive dyrt på den lange bane, hvis springer over, hvor gærdet er lavest og ikke får vedligeholdt elbilen, siger René Mikkelsen.

AutoPartner er en landsdækkende kæde bestående af over 240 frie autoværksteder, der servicerer og reparerer din bil efter bilfabrikkernes forskrifter og anvender reservedele af original kvalitet. www.autopartner.dk

Kilde: AutoPartner
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.