Onsdag morgen opdagede en mand, at der havde været indbrud i hans hus på Gartnervænget i Kongerslev. Tyvene havde forsøgt at bryde terrassedøren op med et koben, men kom i stedet ind gennem et ulåst vindue på badeværelset.
Hele huset blev gennemrodet, og tyvene stjal sølvtøj, en pung og et sæt nøgler til adressen. Politiet opfordrer alle, der har set noget mistænkeligt, til at kontakte dem på telefonnummer 114.